Valg af kviste – Guide

Når man skal vælge en kvist, er der forskellige ting man skal tænke på.

Der findes forskellige typer kviste, som alle kan noget forskelligt. For det meste er det udtrykket og prisen der er forskellig kvisttyperne imellem, men der kan også være nogle praktiske ting ved kvisten, som er forskellig typerne imellem. Herunder er de forskellige kvisttyper beskrevet

Sadeltagskvist

Sadeltagskvisten, er det mest populære valg, da den passer til mange huse og er prismæssigt det billigste valg. Kvisten bliver også brugt meget hvis der ønskes en meget bred kvist. Her er fladtagskvisten god, da den ikke bliver lige så bombastisk som andre kvisttyper. Kvisten er bygget op med en svag hældning til siderne, hvor der er zink på taget og oftest også på siderne og fronten. Det er muligt at få kvisten, så den er helt vedligeholdelsesfri.

Fladtagskvist

Fladtagskvisten, bruges oftest, hvis bygningen tillader en mere minimalistisk kvist. Eller hvis forholdende omkring tag og loft kun tillader en fladtagskvist. På fladtagskvisten er der på taget tagpap, da det er det eneste materiale, som kan tåle en svag taghældning. På sider og front er der oftest zink.

Rundbuekvist

Rundbuekvisten benyttes hvis der f.eks. er nogle buer på bygningen. Her er det flot at køre det videre i kvisten, så der også kommer en bue på taget af denne. Her er det zink og andre metaller der benyttes på taget. På sider og front benyttes der forskellige ting, men oftest er det zink.

Rytterkvist

Rytterkvisten er til dem der ønsker egen tagbeklædning på taget af kvisten. Der er nogle begrænsninger ved rytterkvisten, pga. dens stejle hældning på kvisttaget, så bliver kvisten hurtigt meget stor. Derfor anbefales det ikke at vælge en rytterkvist, hvis kvisten skal være meget bredere end et 2 fags vindue

Størrelse på kvisten

Størrelsen på kvisten afhænger først og fremmest af spærene, da man ikke vil skære for mange spær over. At lave store udvekslinger kan være meget dyrt, da der skal bygningsingeniør ind over at regne på konstruktionen og håndværkeren skal lægge ekstra arbejde i at forstærke taget. Derfor er det mest hensigtsmæssigt, hvis man kan holde sig til kun at skære et spær over. Herudover skal der ved bredden tænkes over om kvisten skal passe til nogle facadevinduer, eller noget indvendigt. De fleste gange er det nok at tage højde for placering af spærene. Højden på kvisten regnes ud fra højden på vinduet. Her vil man i de fleste tilfælde gerne have en brystningshøjde på 90 cm. Kvisten er jo ikke en del af det primære rum og kvisten kan hurtig blive for voldsom, hvis vindueshøjden er for høj. Derfor passer en vindueshøjde på 120 cm rigtig godt i mange tilfælde, da det så vil give følgende loftshøjde: 90+120 = 210 cm

Herudover skal der tænkes på om der er noget der er i vejen for at kvisten kan få den ønskede placering.

Valg af inddækning

Ved kviste er der flere forskellige former for inddækninger man kan vælge. Standarden mange steder er zink og zinkprofiler, men det kan også være man hellere vil have kobber. Er der kobber på bygningen i dag, er det oplagt med kobberinddækning på kvisten. Også fordi hvis man blander kobber og zink, så vil kobberen med tiden erodere zinken. Så er man startet på kobber, skal dette også gennemføres. Det er også muligt selv at inddække sin kvist i zink.

Tilladelser til kviste

Hvis man vil opføre en ny kvist, kræver det en byggetilladelse inden arbejdet påbegyndes. For at opnå en byggetilladelse skal lokalplanen læses igennem for at se og der skulle være noget i vejen for at få en kvist. Herudover kan der stå noget i servitutter omkring kviste. Hvis der ikke står noget der har direkte, eller indirekte betydning for kvisten, så kan der sættes flueben ved denne. Så skal der tjekkes hvordan bebyggelsesprocenten er på ejendommen. Når man monterer en kvist, vil den gå ind og udvide bolig m2. Det er ikke meget, men det kan være at boligen i forvejen er bygget til grænsen og så er det sådan noget der kan ligge i vejen for at man får en kvist.

Præfabrikeret, eller kvist bygget på stedet

Der er fordele og ulemper ved begge dele. Når kvisten bygges på stedet, spares udgiften til kran. Omvendt spares noget udgift til stillads ved at få den færdig og hejst op på taget. Ved præfabrikerende kviste, har de fleste firmaer styr på reglementet omkring kvistene, da der er ret mange regler og retningslinjer der skal følges. Herudover er det jo nødvendigt med en byggetilladelse til kviste for overhoved at kunne opføre en ny kvist. Dette er der også flere firmaer der kan hjælpe med. Med en præfabrikeret kvist vil man være bedre forberedt, have tegninger på projektet og kunne have ro i maven for om kvisten så også er tæt. Der er mange fordele og ulemper ved begge fremgangsmåder, men prøv at ring rundt, for at finde det der er mest hensigtsmæssigt for dig.  Hvis du vil læse mere om kviste, kan der findes flere informationer inde hos Alfa Kviste ApS

Valg af kviste – Guide
Rul til toppen